Så er det fredag d. 5 marts og jeg har været i tokyo i 25 dage, hvilket vil sige at jeg har 25 dage tilbage.
I laboratoriet synes jeg jeg har nået utroligt meget, men desværre har det ikke helt båret frugt, endnu.
Jeg har på oplevelsen nået endnu mere synes jeg, hver dag lærer jeg meget om landet og folket.
I sidste uge havde vi en enkelt dag med fantastisk vejr hvor jeg heldigvis var tidligt færdig og derfor kunne tage til Shinjuku og se lidt på de flotte nye bygninger de har. Det var skønt med lidt sol i ansigtet, det er mest regnvejr herovre, desværre.
Fredag i sidste uge kom Kalle på besøg, det var så skønt, nu skulle jeg også være turist. Fredag sov Kalle til middag så om eftermiddagen tog vi til Shinjuku og op i Kenzos Tokyo Metropolitan Government Building der en meget stor og majestætisk bygning inspireret af Notre Dame (se billeder). Heroppe fra fik man et indtryk af hvor stor Tokyo i virkeligheden er, man kan ikke se enden på byen. Vi spiste herefter aftensmad og gik lidt tidligt i seng. Lørdagen blev brugt med at gå rundt om en park som vi troede vi kunne komme ind i og som indeholdt en tempel (i regnvejr), kun for at opdage 85% af vejen henne at det var den forkerte have. Vi gik de resterende 15% og tog toget til Harajuku st. Så var det nemt at finde, og vejret klarede lidt op så vi kunne folde paraplyerne væk. I templet var der masser af brudepar i traditionelt japansk outfit, meget flot. Da vi havde gået rundt og set templet skulle vi tilbage til Keio og mødes med nogle herfra der havde inviteret os på kaffebar og middag. Kaffebaren er en speciel japansk kaffebar med servitricer klædt ud som manga, og med manga på storskærm og mulighed for at indspille sin egen manga film, det var meget fjollet.
Herefter gik vi en tur gennem en handelsgade der mindede om Østeuropa og kl. ca halv syv tog vi på en lille hyggelig restaurant, hvor vi spiste en masse forskellige japanske retter, og drak sake og shoju. Omkring kl ni var vi færdige og Kalle og jeg gik en lille tur og tog derefter hjem.
Søndag stod det ned i stænger, men vi tog paraplyen med og tog toget til Kamakura tempelbyen. Efter "hjemmelavet" soba til frokost klarede det op og blev dejligt vejr, så vi nød at kigge på en masse templer og se en anden side af Japan.
Vi tog forbi Yokohama og spiste aftensmad i Chinatown og derefter hjem i seng.
Denne dag var der tsunami varsel for Japan, men det skete ingenting. Jeghar endnu ikke oplevet et jordskælv...
Mandag tog vi til Asakusa og kiggede på det store tempel Senso-ji som selvfølgelig var under renovation, om eftermiddagen gik vi lidt rundt på må og få, og henad aften tog vi Yurikamone monorail til Odaiba, og tog aftenbilleder af Rainbow Bridge.
Tirsdag gik vi bare rundt i byen og så på arkitektur. Onsdag skulle Kalle rejse så da jeg havde sat ham af på stationen, tog jeg i lab og blev der til 21.45 (pu ha)
I dag er det supervejr, men jeg sidder i lab alligevel...
I aften skal vi have en drink med en canadier på afdelingen, og i morgen skal jeg spise med Henrik fra min laboratorie derhjemme som har været i Osaka i ca 2 måneder, det bliver hyggeligt. Det var alt herfra fra nu. Til alle dem der savner mig så er det ikke så længe igen som der har været til jeg kommer hjem!
torsdag den 4. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar