tirsdag den 16. marts 2010

16 Marts

Så synes jeg det begynder at lakke med enden, jeg både glæder mig til at komme hjem, og er lidt ked af at skulle forlade dette fantastisk land.
Siden sidst har jeg været rigtig meget i laboratoriet, mine forsøg går ikke så godt så jeg arbejde hårdt for at nå en masse. Det betyder dog at jeg ikke har energi til at opleve meget andet en mad og afslapning på værelset om aftenen. I weekenden prøver jeg at få set en masse, men jeg har været uheldig og det har været dårligt vejr næsten alle weekender.
Derfor blev jeg rigtig glad da jeg så vejrudsigten for sidste weekend, det blev nemlig sol og over 10 grader, jeg læste lidt i min guidebog og blev enig med mig selv om at tage en overnatning i Hakone, en bjergby der ligger ca. 90 km udenfor Tokyo og hvor der er de populære varme kilder med svovl. Jeg tog af sted lørdag ved 11 tiden og var fremme kl ca. 13 jeg fandt mig et værelse på et japansk hotel, med traditionelle tatami måtter på gulvet. Man sov også på gulvet på futon og der var yukata (simpel kimono) som man kunne tage på og slappe af i. På hotellet var der både indendørs og udendørs varm kilde og jeg prøvede dem begge, den udendørs var bedst, det er rigtig skønt hvis man kan ignorere lugten af svovlbrinte.
Lørdagen gik på et museum med skulpturer, vejret var ikke så fantastisk denne dag og jeg frygtede for dagen efter. Jeg gik i seng og vågnede på til skyfri himmel og sol. Jeg skyndte mig op og startede dagens sightseeing, jeg så meget men jeg vil gøre det kort her: Svovlsøer der kom inde fra et bjerg og som japanerne koger æg og spiser, de rer kulsorte udenpå, søerne ryger vildt med ildelugtende gasser.
Mt Fuji med sne på og uden en sky, det var fantastisk! En tur med wannabe piratskib over en bjergsø (ikke vildt spændende). Et par templer, en skøn vandretur af den gamle vej der gik fra Kyoto til Tokyo(dengang Edo), og en drik lavet på sake-ris i et tehus. Inden jeg tog hjem slappede jeg af i en traditionel onsen (varm kilde) uden svovllugt. Jeg kom hjem med masser af oplevelser det var skønt.
Jeg bliver mere og mere glad for at være her som jeg vænner mig til det, på laboratoriet føler jeg mig også næsten hjemme.
I morges oplevede jeg så mit første jordskælv, jeg vågnede kl halv otte ved at gulvet rystede i flere sekunder, nu har jeg prøvet det meste japanske!
I den kommende weekend springer kirsebærblomsterne måske ud, da det bliver op til 20 grader, det glæder jeg mig meget til.
Håer i alle har det godt, nu ses vi snart igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar