Tokyo - 1 uge

Idag er det så en uge siden jeg tog fra Danmark, og hvor har jeg oplevet meget.
Lad mig starte med tirsdag, første dag i laboratoriet, jeg mødte kl 9 og vi ( Takano-san og jeg) gik i gang med det samme. Vi snakker godt sammen Takano-san og jeg, og det er meget spændende for mig at lære om japansk kultur og tradition mm. I Danmark hørte jeg at japanerne arbejde meget og jeg tænkte at de nok arbejde 1-2 timer mere end os om ugen, meeen det er helt forkert, hernede er man på arbejde ( i hvert fald på universitetet) fra 9 morgen til 8-9 aften, og om lørdagen fra 10-17, og så holder man nogle gange fri om søndagen. Vildt ikke?
Onsdag arbejde vi videre, og om aftenen havde afdelingens sekretær Toko-san arrangeret et dinner-party for mig. Vi var ti, inkl Professor Suematso der er boss og dekan, det var meget hyggeligt, vi snakkede en masse og fik traditionel japansk mad, sashimi og sushi og andre retter. Vi drak også sake, det er første gang for mig, jeg synes det smagte ok, men Takano-san sagde det var billig sake og han vil tage mig ud og drikke fin sake. Folk herovre er meget flinke og meget høflige, her serverer man for hinanden, det er en dejlig skik synes jeg.
Torsdag var national helligdag, så der havde jeg fri, jeg ville gerne have vandret rundt i Tokyo, men vejret var ikke så godt så jeg besluttede mig for at lære lidt om Tokyos historie og tog på Edo-Tokyo museum, Edo var en periode før Tokyo. Det var et meget flot museum, men der var ikke så meget information på engelsk desværre. Efter museum tog jeg til Akihabara Electric Town for at købe mig en Ipod Nano (lidt billigere her). Det skulle jeg nok ikke have gjort, det var en kæmpe kulturchok, meget høje bygninger med reklamer og japanske tegn over det hele, og mange mennesker på gaden. Og i butikkerne stod folk og prøvede at shanghaie en ind, inde i butikkerne var der 1000 lyde og farver og ekspedienter der kiggede mig over skulderen hele tiden. Jeg kom endelig ind i en utik hvor jeg fik lov at gå lidt for mig selv og købte Ipoden der, og så ellers væk fra den bydel, og hjem til Shinjuku hvor jeg bor. Resten af aftenen slappede jeg af, jeg var helt skræmt. Fredag arbejde vi videre og ved 19 tiden tog Takano-san og Yamamoto-san mig med på en restaurant hvor vi drak øl og spiste nabe, der er et fad. I denne nabe var indvolde fra gris så jeg spiste mest grøntsager... Lørdag var jeg inviteret hjem til Prof. Mayumi Kajimura ( min vejleders japanske veninde) til middag, her var også en pHd studerende inviteret ( han flytter langt væk på fredag) sammen med sin kone, Izumi-san, og 2 årige datter. Det var smadder hyggeligt med sushi og krabbekløer og pandekager til dessert. Mayumis mor lavede mad. Izumi-san inviterede mig på kunstmuseum i dag, og jeg takkede selvølgelig ja.
Inden vi skulle mødes nød jeg det fine solskinsvejr med en tur i Tokyos største have, Shinjuku Gyoen, meget smuk, men ikke mange blade på træerne endnu, et par træer blomstrede og japanerne var helt vilde og fotograferede i stor stil. Det var en utrolig dejlig have, jeg slappede virkelig af og nød det! Kl 14 mødtes jeg med Izumi-san. Vi tog til Roppongi Hills, og i Mori Tower et kæmpe højhus på 52 etager med ca. 3 m til loftet.. Det er kontorer men også indkøbscenter og biograf. Vi skulle op på 52ende etager til Mori Art Museum og se en udstilling kaldet Medicine and Art, meget flot udstilling. I Mori Tower kan man også gå en tur rundt i sky view, der er store vinduer hele vejen rundt så man kan se Tokyo Skyline, der får man virkelig en ide af hvor kæmpe stor byen er og hvor mange der bor i den. Det var meget imponerende. Herefter inviterede pigerne mig på middag på en kinesisk restaurant det var også rigtig hyggeligt.
Indtil nu er jeg meget positivt overrasket over Japan og Tokyo, men sprogbarrieren er ret stor, japanerne lærer engelsk men de bruger det ikke og så glemmer de det meget hurtigt, men jeg er tålmodig og det går indtil nu. Jeg kan så småt sige nogle få ting på japansk og jeg håber at lære meget mere. Jeg føler mig ret alene når jeg er alene, så det er dejligt at folk er så flinke og inviterer mig hjem. Jeg føler mig også meget velkommen.
Jeg glæder mig til at føle mig lidt mere hjemme her, jeg tror jeg ender med at blive ret glad for Tokyo, det har jeg på fornemmelsen!
Det var det for denne gang, jeg tror jeg skal blogge lidt oftere så det ikke bliver så langt!
Sayonara!